torsdag den 31. januar 2008

Udfordring 2


Her er mit bidrag til Multiscraps 2 udfordring. Jeg havde en ide om at jeg ville male baggrunden med penselsstrøg, men ikke hvad jeg skulle lave. Så jeg kikkede lidt på mine billeder og fandt dette. Det ligefrem råbte på at blive scrappet sammen med maling :-) Balletpigerne passede bare lige ind, sådan som de strækker sig opad.Der er ikke så meget dims på, som jeg plejer, men det her LO kræver heller ikke det store. Det er sjovt at være med i de løbende udfordringer. Dejligt at få nogle udfordringer.

mandag den 28. januar 2008

Om Leo-Lars 3

Næste historie om Leo-Lars kommer til at dreje sig om et trist emne - dødsfald (igen)Det er to af de små, der stopper livet i skabet. Det er Maria og Tove. Er der nogen forslag til den historie?

Leo-Lars 2





Foto, ide´ og praktisk sparringspartner: Per F.Andersen

søndag den 27. januar 2008

Sådan har jeg lavet dem.

"Blomsterne"/pynten nedenunder har jeg lavet på følgende måde:
Jeg har brugt af min restekasse. Med en punch har jeg stanset en masse runde ud. Nederst er en hel rund, ovenpå har jeg med en takkesaks klippet lidt rundt og lagt den ovenpå. I midten er der noget forskelligt, knapper, brads og stansede små blomster. Alt syet fast med scrappers floss. Til sidst har de fået en gang sværte. Nemt enkelt og ikke mindst billigt!

Så er historien næsten skrevet, om Leo-Lars. Så den kommer i morgen.

lørdag den 26. januar 2008

Blomster


Pia kom forbi til en kop kaffe og da var jeg ved at producere pynt/blomster. Hun blev selvfølgelig straks sat i arbejde :-)Den ene tog den anden og jeg havde svært ved at stoppe igen. Så det blev til nogle stykker, sådan en 300 styk. Ja, jeg har et eller andet med serieproduktioner. Men det er da helt rart at have og så behøver jeg ikke en hel masse arbejde, når jeg lige mangler på et LO/æske/bog eller andet.

Så har jeg også fået sendt til Iben/Multiscrap. Mit bidrag denne gang er noget helt andet, end det jeg plejer at lave. Jeg er blevet rigtig glad for det. Jeg lægger det ind på bloggen, når der er fundet en vinder. Det er sjovt (endnu) at være med i hendes udfordringer. Jeg får lavet en del, som jeg ellers ikke ville have lavet.

Så er jeg ved at brygge en historie mere, om Leo-Lars og de andre. Så hvis du har et forslag til hvad der skal med, er det ved at være på høje tid.

torsdag den 24. januar 2008

Leo-Lars 1



Hvordan klarer moderen hverdagen alene med tre små dåser?
Hvordan finder hun en ny mand?

Lad mig høre nogle bud. Lørdag skriver jeg så den næste historie.

Foto, ide´ og praktisk sparringspartner: Per F.Andersen

onsdag den 23. januar 2008

I morgen

I morgen starter historien om Leverpostej (Leo-Lars) og hvad der kom ud af hans korte afære med en dåse fisk. Den ligger klar, men nu mangler jeg lige lidt dagslys, så jeg kan få taget et billede. Jeg forventer at historien vil strække sig over fem gange med dobbelt LO. Men det er jo ikke til at vide hvad der sker.

søndag den 20. januar 2008

Designstop

For en måneds tid siden, besluttede jeg at stoppe som designmedlem af My Scrapcorner. Det er der flere forskellige grunde til. Det var så det.
I dag har jeg fået lavet et dobbelt LO til der første afsnit af historien om Leverpostejs efterkommere. Jeg startede på det da jeg i dag lagde hus til scrapkomsammen. Jeg sad selv og var voldsomt begejstret over foto og de kantstrimler jeg fik på. Fra de andre var der sådan et overbærende smil, og lettere hovedrysten. Men det slår mig ikke ud af kurs :-)Nu skal jeg bare lige have skrevet første del af historien, sat det sammen og så kommer det på bloggen. Håber der er flere end mig der har en lidt aparte humor.

lørdag den 19. januar 2008

Foto ef Leverpostejs efterkommere.

Så har jeg fået fremkaldt en masse foto af dåser mv. Så her de næste dage skal der arbejdes på det første dobbelte LO om Leverpostejs affære.Jeg satser stadig på at historien kommer til at fylde 5 dobbelt LO. Men et er planer, noget andet realiteter :-)
Hele dagen i morgen, er til scrap sammen med Pernille, Yvonne, Susanne og Anne. Jeg håber at jeg får lavet noget, men hvis Anne tager sin nye maskine med, så bliver det nok ikke til så meget.Udfordringen til i morgen er at vi skal have lavet noget hvor der bruges vellum. Jeg har endnu ikke fået lavet noget og er helt ideforladt! SUK.

torsdag den 17. januar 2008

Rygeost


På sådan en halvsyg gråvejrsdag, er det vist lige tiden at vise et sommerLO. Sidste sommer gik min far helt i selvsving med at lave rygeost.Det blev til rigtig mange den sommer. Førhen da jeg boede på landet, lavede jeg også en del af dem. Men nu bor jeg meget tæt og tror ikke at naboerne vil være særlig begejstrede over al den røg. Der findes ikke meget der er bedre end friskrøget rygeost, godt med purløg.

Morgan Freeman


Mutiscraps konkurrence/udfordring 1 lød på, at at lave om en kendt/ en man beundrer + bruge masser af bling osv. Dette foto af Morgan Freeman, tog jeg i New York. Jeg er vild med ham og elsker de fleste af de film han er i. Det med at bruge noget med glimmer, holder jeg mig helt og aldeles fra. I løbet af få minutter så er jeg og de nærmeste 30 meter at mine omgivelser, helt sat til med det forbaskede glimmer. Jeg har det på alt og overalt. Det er næsten ikke til at slippe af med igen!. Så jeg har holdt mig til den mere faste afdeling. Lidt tålmodighed er dog nøvendigt, når alle de små dimser skal limes på. Titlen har fået embossing og jeg har klippet den ud. Det har været en sjov opgave at lave. Jeg elsker udfordringer!

tirsdag den 15. januar 2008

Posealbum



Lige lidt mere masseproduktion. Der er godt nok ikke så mange posealbum tilbage, af dem som jeg har lavet. Men her er et lille "udsnit" Stakken startede med omkring de 50 styk. Det er let at lave og ser nemt ud af en hel del. Der er plads til mange billeder og masser af tekst. Jeg har haft stor glæde af at have et lager. Smart så jeg ikke behøver at starte helt forfra, hver gang jeg har brug for et album. Selvfølgelig skal de jo så laves færdige med foto, tekst osv.

Træerne vokser IKKE ind i himlen

Jeg har afsendt mit LO til Multis/Ibens konkurrence og fået det godtaget. Men det ligger ikke på siden sammen med de andre, så man kan stemme på det. SUK! Mange har jo allerede afgivet deres stemme, så selvom det kommer (forsinket) på siden til afstemning, så er jeg jo uden chance. Ja ja, sådan er det vel med startvanskligheder med sådan en langvarig konkurrence. Men irriterende er det, at have brugt tid på et LO, som ikke bliver brugt. Men så kan jeg da en af dagene lægge det på min blog. Lidt nytte skal jeg have af det :-)

mandag den 14. januar 2008

Leverpostej, en dåse fisk og Egons kransekager.

DR1 kl 19.30 "Ha det godt" tirsdag aften,er der bl.a. om en leverpostejmad!! Jeg fik ideen til eksperimentet med leverpostejmaden, da jeg for mange uger siden, i radioen hørte om det. De har filmet en leverpostejmad i 14 dage. Det rækker mine evner ikke lige til, så jeg tog derfor billeder i stedet - en del længere tid, godt nok :-)Jeg vil sidde klistret til skærmen når det vises.
Jeg har lige fundet de foto af leverpostejmaden som jeg vil have fremkaldt. Planen er så at lave et minialbum med nogle af de kommentarer der kom i forløbet.
Under udarbejdelse er en forsættelse af leverpostejmadshistorien. Jeg forestiller mig en historie i fem afsnit (dobbelt LO) med foto. Det er så planen at jeg i slutningen giver nogle spørgsmål, så dem der har lyst kan være med til at præge fortsættelsen af historien. Sådan en interaktiv scraphistorie.Det kommer til at handle om de børn der kom ud af ....... Da Leverpostejen blev taget ned af hylden i Netto og lagt i indkøbsvognen, kom den til at ligge ved siden af en dåse fisk. Ovenpå lå der en stor pakke med "Egons kransekager" Så Leverpostej havde en affære med en dåse fisk og det kom der børn ud af. Det er det som historierne vil komme til at handle om. En rigtig gyser (måske) for dem med ben i næsen :-)

Knapper


Her et lille udsnit af de knapper jeg har lavet. Jeg har brugt en punch til at stanse papir ud med og limet det på pap, som jeg har klippet ud. Nemt og billigt! Det kan jo varieres i det uendelige.

søndag den 13. januar 2008

Udfordring



Scrap Is Fun har udfordring i aften. Dette er lavet ud fra en skitse. Papiret i er Basicgrey og chipboarddimser.
På safarien fandt jeg ud af hvor svært det er at tage foto af dyr. De kræ bevæger sig jo :-) For at tage dette ene nogenlunde foto af en flodhest, tog jeg vel omkring de 30-40 styk. De er forbløffende hurtige dyr. Flodhesten er det dyr, som dræber flest mennesker i Afrika - tankevækkende, når man ser et dyr der er så kluntet.

Kort

Endnu et foto af et af mine autismeprojekter - kort. Det er begyndt at tynde ud i stakken, men indenfor de sidste uger har jeg lavet omkring de ca 350 kort. Denne stak består vist kun af omkring de 160 stykker. En boghandel, som er min næsten nabo, har en hel del stående til salg. Hvor meget salg der bliver vides ikke endnu. Men lidt kan det vel blive til.
Det med at favelægge stempler er en god ting at lave når der skal se/høres tv og ikke at kimse af efter en arbejdsdag med tryk på. Lige pt. har jeg et pænt lager, så jeg er gået i gang med at lave LO igen.

lørdag den 12. januar 2008

Frimærker

Elendigt foto - jeg ved det! Det har været vist i My Scrapcorner blad 2. Disse frimærker er noget andet af min autismeproduktion. Jeg har lavet flere hundrede. Jeg har brugt en punch (købt hos Gypsy) og stanset frimærker ud i karton. Billederne er fra div. kataloger. Specielt auktionskataloger er velegnede, for der passer malerierne fint i størrelsen, så der kan klippes passende små firkanter.Med clear stamps har jeg lavet poststempel og sværtet kanter.

fredag den 11. januar 2008

Tags

Så starter fremvisningen af nogle af mine autismeperioder :-) Jeg vil de følgende dage sætte nogle af mine masseproduktioner her på bloggen.
Dette er et meget lille udsnit af tags som jeg har lavet. Jeg har vel lavet en 200-300 tags i denne stil. NEJ det er ikke mange! For de er pyntet forskelligt, så jeg har altid et tags der passer til et LO eller jeg kan tilpasse det med lidt ekstra dims. De er lavet ud af morgenmadsæsker. Jeg har så brugt madkulør med lidt vand, til at farve baggrunden. Så kan der måske gives lidt ekstra sværte, kratte kanter, snor i og så pynte.

onsdag den 9. januar 2008

Nyt

Så har også jeg fået lavet et "hoved" Har planer om at skifte det ud med mellemrum. Nu hvor jeg var igang har jeg også skiftet udseende på bloggen.
Tak for venlig deltagelse i forbindelse med Leverpostejs død og begravelse. Jeg går stadig med sørgebind :-)

søndag den 6. januar 2008

Begravelse

Vi skal i dag tage afsked med vores ven ”Leverpostej” fra Faaborg. Det blev til et langt liv, hele 42 dage. Starten var brutal, som den er for alle os dåser – dåseåbneren… Ja vi gyser når vi hører dens navn og alle vore slægtninge har lidt under den. Når dåseåbneren har været der, plejer det at være enden på vores liv.Det ved vi, men dåseåbneren er brutal og primitiv. Men ikke for Leverpostej. Den blev åbnet med største nænsomhed Den blev lagt til rette på et stykke rugbrød og blev pyntet med to skiver agurk. Ved sin side var der to halve tomater. Der levede den i 42 lange dage. Den har været heldig at opleve dagenes skiften i lun temperatur. Køleskabet var Leverpostejmad slet ikke i nærheden af. Den har levet lunt og lykkeligt først på en skohylde og senere i sit otium, i køkkenet.
Leverpostej blev berømt. Hver dag blev der taget et foto og det blev spredt ud i det store samfund. Mange har sagt smukke ord om Leverpostejmad og utallige mennesker har kommenteret hvor godt den holdt sig. Vi dåser kan være stolte over at have haft sådan en ven. Den kommende tid vil være svær for os alle, så vi må stå dåse ved dåse og støtte hinanden.
Nu går Leverpostej videre i sit liv og det næste liv vil blive som ”Fransk leverpostej” Måske den springer nogle trin over og så allerede genopstår som ”Slagterens den bedste”
Ære være Leverpostej.

Dåsernes sammenslutning

I stedet for løgringe, vil bidrag til ”Foreningen af skånsomme dåseåbnere” være velkommen.

For tidlig bortgang

Leverpostejmaden holdt "kun" til i dag. 42 dage er det blevet til i mit ydmyge hjem.
Senere på dagen vil der blive vist et billede af begravelsen og talen vil blive kopieret og indsat i denne blog.

lørdag den 5. januar 2008

Scrapstatestik

Jeg har hugget ideen, med at lave en statestik, over hvad jeg får lavet af scrap i 2008. Den står nu ude til højre. Lige pt kan jeg få lavet meget, for jeg har ferie. Men når arbejdet kalder, kommer det nok til at knibe noget mere.
Planer for det kommende år har jeg rigeligt af.

Holger/Marie - toiletpapir


Så er der en lille historie om Holger og Marie og toiletpapir.

torsdag den 3. januar 2008

Minialbum



Så er der minialbum til de næste par dage :-) 75 styk ligger nu og er klar. Ja så tænker du " Til hvad?" Til det vil jeg sige, at det det er et rigtig godt spørgsmål.

Jeg havde en masse kraftigt karton liggende. Jeg syntes jeg rykkede rundt med det i en uendelighed, så noget skulle det bruges til. Det er så blevet til minialbum. Har også til nogen af dem, brugt store spillekort. Men så er det lige hvad de skal bruges til...... Se der er ofte situationer hvor jeg skal give noget væk, og det skal gå lidt tjept med at finde på noget. Nu har jeg minialbum til enhver anledning. Der mangler selvfølgelig billeder/tekst + ekstra pynt på indmaden, men nu er det let at gå til. Serieproduktioner er godt for sådan en autist som mig :-)

Det er ikke så besværligt at lave så mange, for der går helt LEAN i det. Først skærer jeg alle omslagene ud, så alle siderne, så beklæde det med papir osv. Ja jeg ved godt at 75 er et par stykker, men jeg skal nok få dem brugt.

onsdag den 2. januar 2008

Kuvert udfordring


Talte med Anne Thormose her til aften om bl.a. udfordringer. Da var det hun sagde, at det kunne da være, at lave noget ud af kuverter. Ja, det grinede jeg noget af - tåbeligt :-) Hvad kan man da lave ud af kuverter? Nå men så tog pokker da ved mig og det blev til en servietholder. Øverste foto viser "skabelonen" til holderen. Jeg har brugt ganske almindelige små kuverter, 4 styk. I bunden har jeg lagt et stykke kraftigt pap. Så er det bare at tegne den af to gange og beklæde den med papir. Da det nu bare er et forsøg, tog jeg noget af mit "rædselspapir" Der var jo ingen grund til at ofre det pæne. Det kunne jo være at projektet blev mislykket. Men jeg er faktisk ganske tilfreds :-) Jeg vil lave en mere, med noget papir jeg kan holde ud at se på, og så pynte den udenpå. Så kom bare an - Anne Thormose - med flere udfordringer.... Du nævnte godt nok den der med " Lav noget ud af fem toiletruller" Der vil lige gå et par dage med at få dem skrabet sammen :-)