mandag den 30. juni 2008

Danmarks lykkeligste scrapper

Danmarks lykkeligste scrapper, det var hvad Iben kaldte mig. Ja, jeg må give hende ret. Når hun starter butik i Odense, så bliver det i min "forhave". Dvs. at der fra min hoveddør og til hendes butik ikke er mange skridt. Faktisk vil jeg kunne se butikken fra stuen, når bladene dratter af træerne. Når jeg skal på arbejde går jeg også lige forbi, ja heldig er jeg! Så Kjære Iben, så er det frem med de gode tilbud :-) Ha måske bliver jeg en af de kunder der spørger i eet væk + undersøger/drejer/vender hver en lille dims og så bare køber for 10 kr og kommer dag efter dag efter dag efter dag :-)

Tidligt julekort


Da Anne og jeg holdt cybercrop på Scrapsisters, var den ene opgave at lave et julekort. Dette var mit bidrag. Der er nu noget hyggeligt over snemænd og så var det let at lave.

søndag den 29. juni 2008

Tunesien


Jeg er vild med gamle døre og porte. Disse har jeg "fundet" i Tunesien.

fredag den 27. juni 2008

Opbevaring


Her er noget af mit opbevaringsystem. Jeg har en gammel træskoreol, hvor jeg har sat plastikbøtter ind. Det system fungerer upåklageligt! Jeg har så udvidet med en skuffefisus, hvor jeg har alle mine stempler. Reolen ved siden af er til æsker med restepapir og div. æsker hvor jeg samler til kommende LO. Ex. safari, Indien, Japan, fødselsdag osv. Et andet sted har jeg en reol med div. mapper og alt mit papir. Jeg kunne selvfølgelig godt bruge et rum, kun til scrap, men når nu pladsen mangler, så er det her system ganske brugbart.

onsdag den 25. juni 2008

Verdens mindste kaffebar


Den er slet ikke til at stå for, den lille kaffebar. Jeg tog billedet en tidlig formiddag og vi skam kaffe der bagefter. Lidt sjovt at sidde på de stole og ved det vakkelvorne bord. Jeg tror der er omkring otte siddepladser i alt. Så kommer du forbi Tullinggade (sidegade til Gl.Kongevej i Kbh.) så vil jeg anbefale en kop kaffe der.

tirsdag den 24. juni 2008

Chokoladeæske


Til cybercrop havde jeg lavet denne æske. Opgaven gik ud på at bruge et postkort. Dette gratispostkort har jeg haft liggende længe. Nu var der lige en god anledning til at få det brugt. Æske med indhold ER foræret væk :-)

Indpakning af julegave


Det kan være svært at pakke julegaver ind, når det foregår i sidste øjeblik. Papiret var meget småt og tyggebenet, til hunden Onslow, var i en glat pose. Jeg tog rigtig mange billeder af Saras indpakning, men de fleste blev rystede fordi jeg sådan kom til at grine. Hun var meget glad for, at der lige var købt en ny rulle tape!
Dette LO er lavet som inspiration til cybercrop på Scrapsisters. Det var en opgave hvor der skulle bruges sepia eller s/h foto.

mandag den 23. juni 2008

Spyflue


Opgave 8 i cybercrop var en fobi/noget man hader. Denne spyflue led en hurtig død, da den blev ramt af en sko. Den faldt lodret til jorden og mistede en vinge i faldet. Der er ikke noget værre end spyfluer. Alene farven og så den der tunge dumpe lyd, når de flyver rundt. De er flinke til selv at finde ud af et åbent vindue/dør, men det kan være nøvendigt at snige sig ind på dem og så give dem et dask. Endelig et BLØDT dask, sådan en slags hjernerystelsedask, for ellers splatter de bare ud. ARghhhhh.........

Næsten overstået cybercrop

I aften kl. 21.00 er det afgjort hvem der vinder ved afstemning og lodtrækning. Puhh det var en meget lang dag i går. Sad foran skærmen i 15 timer for at besvare spørgsmål mv. Lettede mig ikke meget fra stolen, sad endda og spiste foran skærmen. Mine øje ligenede et par dåser flåede tomater til sidst. Den sidste opgave skulle ellers først være kommet til midnat, men da vi nåede først på aftenen, kunne jeg godt se at der havde jeg gabt over for meget :-) Så den sidste opgave kom kl. 22.00
Afmelding og stemmer sendes til Anne, det har hun haft meget arbejde med. Hun tæller stemmerne samme i aften efter 19.00. Jeg har fået min datter til at komme forbi og så får hun æren af at trække lod i opgave 2 + 4+ 7 + 8. Anne og jeg prøver at bevare det forkromede overblik nogle timer endnu. Der skal lige gå noget tid før jeg vil være med til at arrangere cybercrop igen. Der er går utrolig meget tid med det. Men sjovt er det og det lader til at der har været tilfredshed med arrangementet.

søndag den 22. juni 2008

Æbleskivegyden


Det er nogle gamle foto, som jeg har haft liggende. En veninde og jeg havde lejet i lille hus laaannnngt ude på landet. Der var ikke indlagt strøm eller vand. Men det var billigt og så krævede det "lidt" knofedt før vi kunne flytte ind. Jeg må sige at jeg i dag sætter stor pris på strøm, indlagt vand og træk og slip!

Så er der cybercrop

Så er cybercroppet startet på Scrapsisters. Der kommer 8 opgaver og der er først deadline i morgen, mandag, kl 9.00 De fire opgaver bliver med afstemning og de andre fire ved lodtrækning. Anne tæller stemmer og det er min opgave at foretage lodtrækning. Jeg har sat min datter i stævne til at trække vinderne.
Kik ind og vær med.

lørdag den 21. juni 2008

12 timer igen


Nå er i ved at være klar til en gang cybercrop?
Jeg glæder mig til at se hvad der bliver lavet. Det ærgrer mig bare noget så meget, at jeg ikke selv kan deltage, med alle de præmier der er på højkant. Så er der bare at håbe på at der er en enkelt opgave som der ikke er nogen der sender ind til. Hvis det sker så vil Anne og jeg dele den :-) Nå men det sker nok ikke.

N.Y.


Mere enkelt kan et LO vel næsten ikke være. Jeg er faktisk blevet helt småforelsket i det :-)

fredag den 20. juni 2008

34 timer til Cybercrop



Vejrudsigten kan ikke være bedre for søndag, når Anne og jeg står for Cybercrop på Scrapsisters. Der er nemlig lovet fugt i pæne mængder. Så det bliver bare det helt rigtige vejr til at sidde og lave scrap.

Portræt


Dette LO blev lavet til Ibens opgave 10. Jeg er bare vild med det foto, så derfor er der ikke noget andet end det mest nødvendige på - nemlig papir :-)

Foto Per F. Andersen

Der var engang






Dengang vi var lidt yngre, skrev vi i venindebøger. Dette er starten på min bog "Der var engang" siderne.Det øverste er forsiden af mit album. Det er kun noget helt fladt der er der, for bogen skal være nem at skubbe ind i reolen
På den første side har jeg skrevet alle spørgsmålene på to tags og skåret en revne i lommen. Så er de lette at tage ud og de kan tages med rundt på siderne. Jeg har fået lokket en del til at lave et par sider til mig, med deres svar, det glæder jeg mig til at se/læse.
Det er faktisk rigtig sjovt at svare på spørgsmålene og det bringer i den grad, minder frem.
Her er alle spørgsmålene:
1. navn
2. fødselsdato/år
3. fødested
4. hvad var dit bedste fag
5. hvad var dit værste fag
6. hvad hed din første kæreste
7. hvad var dit første fritidsjob
8. hvilken musik hørte du som teenager
9. hvad var det første musik du købte
10. hvilke idolplakater havde du hængende
11. hvilke bøger/blade læste du
12. hvad var din ynglingsfarve
13. hvad var din livret
14. hvad gik du til
15. hvad samlede du på
16. hvad var dit smarteste tøj
17. hvad ville du være når du blev voksen
18. hvor gammel var du da du flyttede hjemmefra og hvor flyttede du hen
19. hvordan gik din første brandert
20. hvad var det bedste tvprogram
21. hvad var dit transportmiddel
22. hvad brugte du din første løn til
23. hvem var din ynglingsskuespiller
24. hvem var din ynglingsskuespillerinde
25. hvor stod du i lære/læste
26. hvilken film gjorde størst indtryk på dig
27. hvad var din drøm for fremtiden og gik den i opfyldelse
28. blev dit liv som du havde forestillet dig
29. hvad var dit ynglingsslik

torsdag den 19. juni 2008

Forberedelse



Cyber Crop - 22. juni 2008
Er du klar til at få inspiration og at lade kreativiteten blomstre? Så er Cyber Croppet på www.scrapsisters.dk stedet.
Frem med papir, billeder og dimser - og desuden mindst ét sort/hvid eller sepia (bruntonet) foto og mindst et postkort - gammelt eller nyt.

Og så er det ellers med at sidde parat ved pc´en, når vi starter kl. 10.00 søndag den 22. juni.
Der er ingen krav om tilmelding, og du kan være med hele dagen eller blot et par timer. Der er deadline for alle opgaver mandag den 23. juni kl. 9.00.

tirsdag den 17. juni 2008

Spørgsmål

Jeg er blevet tagged af MH72/Marianne, så her kommer spørgsmål og svar.
Hvad lavede du for 10 år siden
Jeg lavede det samme som nu og dog, kommunesammenlægningen har gjort at jeg har fået mere at "passe" og se til, meget mere. Men jeg elsker mit job! Selvfølgelig har jeg også dage hvor håret stritter og jeg har lyst til at bide i bordpladen. Men jeg elsker udfordringerne.

5 ting på TO-DO-listen i dag
Have afsluttet nogle hængepartier
Jeg er til møde det meste af dagen.
Have forberedt et møde.
Lavet det sidste til cybercrop
Til min far og hente nye kartofler (uhmmm)

Snacks jeg kan lide
Flødechokolade
Vingummi
Moreller

Ting jeg ville gøre hvis jeg var milliardær
Købe en løghakker
Rejse ud i verden med dem jeg kender, som fortjener at se det store samfund.
Rejse med min datter
Tage på refugium en måned
"Klatte" en del væk, til flere jeg kender der lige mangler en bedre bolig, nyere bil osv.

Steder jeg har boet
Jeg startede med at bo i Næsby, så Allesø, flere steder i Otterup og flere steder i Odense. Jeg er en af de fynboer der ikke flytter så langt :-)

Jeg giver spørgsmålene videre til: Anne Thormose, Dorit og Susanne Odense

mandag den 16. juni 2008

Så er der snart cybercrop


Jeg har ikke lige noget at vise frem pt. Jeg har brugt tiden til at lave inspirations forslag til cybercrop på søndag. Så det jeg har "fabrikeret" er til at vise frem den dag. Der er hele 15 scrapforhandlere der giver gaver + een prvat. Fantastisk flot!! Ærgerligt at jeg ikke selv kan deltage, når der er så mange chancer for at vinde. Nå men så må jeg jo hygge mig sammen med Anne og være online hele dagen og se hvad der bliver lavet.Vi håber på at rigtig mange vil deltage. Der vil være både afstemning og lodtrækning.Husk nu at du kan være med i lidt eller meget og deadline for indsendelse er mandag morgen kl. 9.00 Der kommer opgaver kl. 10.00 - 12.00 - 13.00 - 14.00 - 16.00 - 18.00 - 20.00 og 23.59 Den sidste opgave vil ikke give den bedste nattesøvn :-)

torsdag den 12. juni 2008

søndag den 8. juni 2008

Reklame


Så er der reklame for Cybercrop på Scrapsisters d. 22/6 Anne og jeg er i fuld gang med forberedelserne.
Hele 15 scrapforhandlere + en privat giver gaver. Det er bare kanonflot. Håber at der er mange som vil deltage d. 22 juni fra kl. 10.00

Opgave 9


Dette var mit bidrag til Ibens konkurrence nr. 9. Der måtte kun bruges pink, turkis og grøn. Den gav mig i den grad grå hår i hovedet! Nå men jeg fik den lavet og jeg ved ikke lige hvor meget jeg holder af den farvekombination. Ja det er jo også i rigelige doser :-)
Jeg har lige "begået" et inspirationsoplæg/LO mere til cybercrop på Scrapsisters d. 22/6. Det er med et foto som jeg synes er aldeles ulækkert! Ja så tænker du nok dit... "Hvis det er ulækkert for Kirsten, er det så overhovedet godt for mine øjne?" Ja vent og se d. 22/6. Det er IKKE et LO som nogensinde kommer op at hænge hos mig :-)

lørdag den 7. juni 2008

Produktiv dag

I dag har jeg været produktiv og lave flere ting til Cybercrop på Scrapsisters d.22/6
Til hver opgave vil Anne og jeg lave inspiration. Jeg mangler lidt endnu, men det hjælper, der er jo heller ikke så længe til.
Der er ikke mindre end 15 forhandlere som sponsorerer en gave + Yvonne som giver en blød ekstragave. Det er meget flot med så mange der vil sponsorere. Så husk nu at sætte x i kalenderen og vær med d. 22/6.
I dag har jeg også fået lavet opgave 10 til Iben. Den er jeg blevet rigtig glad for. Nå men om en god uges tid, kan jeg vise den på bloggen. Der er jo først deadline på opgaven næste mandag.

torsdag den 5. juni 2008

onsdag den 4. juni 2008

Minialbum






Jeg har lavet et testalbum med min Zutter. Den er simpelthen genial til minialbum. Når jeg nu skriver testalbum, så er det fordi det er med billder som er i "overskud". Det kan være helt godt at lave lidt forsøg, sådan i det små.
Der er altså et eller andet med mig og så minialbum. De er overkommelige at lave, kræver ikke så meget pynt og er en god gave. Det er også sådan en gave som er let at pakke væk i en skuffe, hvis nu modtageren ikke er lige så begejstret som mig for minialbum :-)

mandag den 2. juni 2008

Kreativ blogger


Jeg har fået denne af Anne Thormose med fgl. begrundelse: Vi har snakket meget om, hvad det vil sige at være kreativ, og det kan man vist rolig kalde Kirsten. Hvem ellers kan finde på at tage billeder af en leverpostejmad igennem Gud ved hvor mange dage, for at lave et helt mini-album om processen? Eller lave et skønt layout om griseendetarme?
Tak :-)
Nu skal den gives videre, men det må vente til i aften, arbejdet kalder.