søndag den 26. april 2009

Bingo


Det skulle prøves - bingo. Den sidste aften på Malta prøvede vi. Nu er vi ikke just de mest erfarne, så om det var een række eller pladen fuld, det stod hen i det uvisse. Men da jeg havde en række, vendte jeg mig om og pegede på pladen og så blev der er lettere opstandelse og flere råbte i munden på hinanden. Jeg vandt 2 euro! Inden vi gik til bingo havde vi ellers talt om hvad vi skulle stille op med en and eller en stor laks :-)Det gik hamrende hurtigt og når vi kom til at grine, så mistede vi nogle numre.
Baggrunden er de bingoplader vi brugte.

onsdag den 22. april 2009

Grøn


Billedet har jeg taget i Indien. Hun er bare dejlig!

tirsdag den 21. april 2009

Klokker


Jeg er helt vild med de her ringeklokker! Billedet er taget på Malta.

søndag den 19. april 2009

Blomster

Dorit og jeg, så hos Iben nogle stofblomster (vist fra Prima) og vi blev enige om at dem kunne vi da selv lave. Dorit har lagt sine på bloggen og jeg har så endelig fået lavet nogle. Der er gået totalt blomsterkuk i mig, så nu får den i alle afarter.


Jeg så på Majers blog at hun havde brugt voks til nogle blomster. Nu er voks ikke lige noget jeg har, så det var med at været lidt kreativ. Jeg prøvede med vaseline :-) Men det var ikke det mest fikse, for skidtet vil ikke tørre! Nå men så gik jagten ind på bivokslys... men dem har jeg ikke fundet endnu. Nå men i anden anledning var jeg hos farvehandleren og kom så lige i tanke om det der med voksen. De havde i både creme og flydende. Jeg snuppede den flydende. De blomster der er stanset ud af nodepapir, har den øverste til venstre ikke fået voks, men de andre har.

Her er den ene blomst med syninger i hånden. Men det er altså noget nær tidsfordriv at sidde og sy i hånden, så den anden er der tegnet syninger på. Sådan noget tyndt stof bliver noget slasket, så det er blivet limet på noget sort karton, og er blevet klippet rundt om.


Blomsten øverst til venstre har fået en gang decoupagelak, for at stive den lidt af. Det er sådan set ok, men jeg tror jeg vil forsætte med at lime stofblomster på karton.
Nu er det jo sådan at jeg er den lykkelige ejer af en Big Shot og den kan stanse ud i stof. Det er jo lidt hurtigere, end at sidde og tegne af efter en skabelon. Det giver også lidt variation.
Så lige for tiden laver jeg diverse eksperimenter med stofblomster.

lørdag den 18. april 2009

Krydderi


Dette LO er lavede jeg da Scrapsisters havde cybercrop.

Jeg har lavet blomster af stof. Jeg ved ikke lige hvor heldigt det er, men jeg lægger foto op i morgen af min eksperimenteren.Det er jo altid rart med et godt grin :-)

onsdag den 15. april 2009

Gæstebog


Jeg havde fået en bestilling på en gæstebog til en konfirmation. Den skulle være lyserød og der skulle ikke være for meget pynt på. Det er så hvad der kom ud af det. Nu er lyserød ikke just min favoritfarve, men jeg blev helt godt tilfreds med resultatet. Det blev modtageren heldigvis også.

Jeg bakser med Ibens opgave. Det går ud på at det ikke må være firkantet og emnet er "10 favoritter" + der skal bruges 3Dpuder.Jeg har alt for lidt tid til at få det færdigt, så jeg bliver nok nød til at smide håndklædet i ringen. Arbejdet tager altså for meget af ens fritid :-)

mandag den 13. april 2009

Maria i Valletta


Der skulle sendes et foto af 15 kort til Scrapsisters. Dagen efter kom opgaven og den gik ud på at Ruder= farvevalg på mønsterpapir og karton, Klør= pynt, Hjerter= teknik, Spar= opsætning. De kort jeg havde trukket var: Ruder: valgfri farve, gule, blålige, og røde nuancer. Klør: brads, punchinella/magic mesh, bånd/snor/blonde/stof og et stykke natur. Hjerter:på billedet skal der files/distresses, print tekst/journaling, hjemmelavet pynt eller pynt der er altered og hånddoodling. Spar: overskriften skal bestå af mindst tre ord, masser af lag på lag og en detalje i øverste venstre hjørne.Altså hele 15 krav. Lyder enkelt, men det har faktisk været svært. Øjhh hvor har jeg savnet at kunne sværte! Men hvor har det været en sjov opgave. Der gik også lige nogle dage hvor jeg skumlede, rykkede rundt på dimser, ændrede, forkastede, blev begejstret, syntes det var det argeste l..., startede forfra, lavede luskede forsøg osv. En lang overgang havde jeg bunket så meget sammen at jeg slet ikke kunne se bordpladen og de nærmeste mange meter var også overstøet med papirer, æsker, skæremaskine, lim stof osv. Men dette er så resultatet og jeg er blevet rigtig godt tilfreds - trods den manglende sværte :-) og så passer billedet jo helt godt til påsken.
Titlen er ikke lige den bedste, det vil jeg som den første erkende. Når jeg ser den, kommer jeg til at tænke på "Boller i karry" :-)

fredag den 10. april 2009

Mændene ved flodbredden


Dette er et LO mere fra cybercrop hos Scrapsisters. Stadig en sætning fra side 182. Der var ikke ret mange "gode" sætninger, men " Mændene ved flodbredden" kan da godt bruges til dette foto - ja der skal gode øjne til at se mændene :-)

tirsdag den 7. april 2009

"Med en sjæl"


Scrapsisters opgave 5, var at man skulle slå op i en tilfældig bog på side 182 og bruge tre ord som titel + der skulle være noget på der signalerede læsning.
Jeg er meget glad for dette foto for der er sådan en ro over det. Derfor har det også kun fået et minimum af pynt.
Billedet er fra et tempel i Kina.

mandag den 6. april 2009

Karneval


Dette LO er lavet til en skitseopgave på Scrapsisters. Billederne er taget på Malta i februar.Selv børn i barnevogn var klædt ud.

søndag den 5. april 2009

Opgave 3 hos Scrapsisters


Scrapsisters cybercrop, opgave 2, gik ud på at tage det 5 foto i en mappe. Det blev dette foto for mit vedkommende. Det er meget enkelt, men jeg har lidt svært ved at "læsse" en hel masse pynt på lige netop dette LO. Blomsterne er stanset ud i smørrebrødspapir.

lørdag den 4. april 2009

Opgave 4 hos Scrapsisters


Jeg har lavet dette LO som eksempel, til cybercrop på Scrapsisters i dag. Opgave 4 gik ud på at der skulle være syninger i hånden + hånddodling.
Jeg har også lavet et LO til opgave 8, men den kommer først i morgen og jeg vil ikke afsløre det mindste om hvad den går ud på :-)

onsdag den 1. april 2009

Knald på farverne


Ibens opgave 3 var at farven gul skulle bruges, så den kunne ses + eet foto. Nu er gul altså langt fra den farve som jeg bruger mest af :-) Da jeg så opdagede at digiscrappere også kunne deltage, var jeg meget tæt på at springe fra. Jeg mener ikke at man kan blande digescrap og papirscrap i samme konkurrence. Ork jeg har mange gode argumeneter, men det er et helt andet indlæg.
Gul er som skrevet ikke den farve som jeg bruger mest og så tænkte jeg.... ja så skal den få alt hvad den kan bære af gul, skal den :-)
Nu arbejder jeg på den måde at jeg først finder foto, så papir og fremdeles. Jeg havde lige fået fremkaldt dette foto fra et karnevalsoptog på Malta. Hele optoget ( ja dem alle) var malet i sådanne neonfarver. Så det foto kunne godt bære et gult karton. De grønne swirvler er kørt igennem Big Shot i chipboard og derefter har de fået en gang neongrøn embossing.Jeg har en stor klat til rest af det neongrønne embossing, så hvis der er nogen derude der mangler og gerne vil bytte med noget mere afdæmpet, så sig endelig til :-) Jeg har selv "rillet" det karton som er bag billedet.
Jeg røg heller ikke ud af konkurrencen denne gang, så jeg er også med til opgave 4. Der krydser jeg fingre for en noget bedre farve.