søndag den 24. oktober 2010

Blå

Helt enkelt LO, til et helt enkelt foto. Har dog stemplet rundt i kanten med det stempel jeg fik lavet i syd Indien. Det er mit navn på Tamil.

Foto: Per F.Andersen

fredag den 22. oktober 2010

Taxamandens datter

Da vi var i syd Indien, blev vi inviteret hjem til te og kiks, hos en taxamand. Dette er et billede af deres datter. Jeg er meget glad for det billede, men resten så bare pokkers dårligt ud. Der skulle ikke så meget dims på, så det var ok - men faverne!!!.....

Her har jeg malet kanten med kobber + tegnet syninger og sat lidt mere blonde på. Det hjalp meget, men jeg er altså ikke helt tilfreds endnu. Så måske laver jeg det helt om på et tidspunkt.
Jeg fik taget nogle billeder fra hans hjem, som jeg skal have lavet et LO med. Han boede med sin kone og deres lille datter, i et meget lille hus. Der var to små rum i huset, hvor det ene var MEGET lille og var køkken. Det andet rum kunne der lige være en dobbeltseng og så to stole hvor vi sad og tronede med vores te.

søndag den 3. oktober 2010

Sydindien

Opgaven fra scrapgruppen var denne gang at der skulle laves et LO eller kort til convention i Middelfart. Jeg havde egentlig tænkt mig at hoppe over med opgaven, men så sad jeg med dette foto og kunne jo så passende bruge en af skitserne til convention.
Jeg har brugt en side af en Tamil avis og svirvlerne har jeg embosset. Sommerfuglene har fået en gang Glossy og glimmer. Bogstaverne er af noget rullegardin.

Sydindien



fredag den 1. oktober 2010

Madurai

I det store tempel i Madurai, syd Indien, sad jeg ved siden af ham. Jeg spurgte og fik lov til at tage nogle billeder.
Jeg ved ikke lige om de rosetter jeg har lavet, går i det lange løb, for de er altså lidt høje. Måske jeg ikke skulle have givet dem en knap på øverst. Men det gjorde jeg for at dække over den tekst der var på den øverste "rundas", teksten var nemlig på engelsk. Nå men nu må jeg jo se hvordan det arter sig, når siden har siddet i et album en rum tid.
Bogstaverne øvert er sat på mosgummi, sle´bet over det hele og sværtet, for ellers var de alt for blanke.

mandag den 27. september 2010

En gyser!


Tekst på LO:

Nå ja, måske en anelse overdrevet med en overskrift hvor der står drab, men det var i syd Indien det skete.
En sen aften da jeg var gået i seng på hotellet, og var lige ved at sove, kunne jeg mærke noget der bevægede sig op af min ryg, under natkjolen. Jeg sprang ud af sengen og rystede natkjolen og gik så i seng igen. Hvad det var vidste jeg ikke, for der var total mørkt i værelset og jeg kunne ikke lige finde kontakten. Næste morgen ville jeg rydde op i min rygsæk, inden turen gik ud i byen. Ja og hvad var det som jeg stak fingrene i…… en mus! Rygsækken havde stået åben ved siden af min seng, så da jeg hoppede og rystede min natkjole, må musen være røget ned i den åbne rygsæk.

Poser

Nå og hvad er det så at konen har gang i???
Blomster bliver det til - engang. Så for en tid siden at Majer på sin blog havde lagt et link til hvordan der kunne laves blomster ud af Capri-sonne juice poser. Så i dag havde Anne Thormose afleveret 14 poser, gennem min brevsprække. Nu er de klippet op og vasket og hængt til tørre ude i den friske byluft. Tak Anne fordi du har fået en hel masse børn til at bælle juice, så jeg kan få poserne :-)
Jeg kunne selvfølgeslig have stået og tørret hver enkel pose af, efter vask. Men det er da lidt mere dramatisk med Capri-sonne poserne på hver deres tøjklemme. Nå ja, en anelse bekymret er jeg nu for at de skal flyve væk, for det lufter en del. Måske tager jeg dem ind igen inden jeg går i seng :-)

lørdag den 25. september 2010

Album

Til convention i Middelfart, næste lørdag, har jeg meldt mig til Majers minialbumskursus. Her for nogle dage siden sad jeg og kikkede på hendes smugfoto af albummet. Så en sen aften gik jeg i gang.

Dette blå minialbum var det første forsøg og så fik jeg liiiiige mod på at lave en udvidet udgave, som kunne bruges til foto fra min Finlandstur.

Jeg lavede en "snedig" ryg og lavede den så bred, at den kunne indeholde en del sider, så der blev plads nok.
Det er altså en smart måde at lave minialbum på, hvor der er plads til mange foto.





Nu glæder jeg mig til convention, hvor jeg skal på kursus hos Majer og få nogle fif. Jeg skal også have købt nogle ringe der er lidt større end dem jeg har brugt. For fem "sider" er lige det som de små ringe kan klare. Men jeg har de fået proppet små 30 foto ind i det, så jeg er ganske tilfreds.

søndag den 19. september 2010

Fototelt

Nu hvor det hurtigt bliver mørkt, kan de være besværligt at tage foto af mindre scrapting. Jeg er lidt facineret af Charlotte Ravns fototelt, for det er da genialt. Men nu har jeg fundet frem til en opskrift, hvor jeg bare skal bruge en papkasse og lidt stof, så burde den være hjemme :-) Så her er opskriften, hvis der er flere derude i scrapsamfundet, der har brug for et hjemmelavet fototelt.
http://digital-photography-school.com/b ... ight-tent/

lørdag den 11. september 2010

Til salg blog

Så har jeg samlet en del sammen og sat det til salg. Det hele har fået sin egen blog http://kirstengrosalg.blogspot.com Kik forbi og se om der er noget som du kan bruge.
Køber betaler porto eller jeg kan tage det med til convention i Middelfart.

søndag den 5. september 2010

Til salg


Sizzix alfabet "Skooshy" med 35 dies til salg for 350,00 kr. Køber betaler porto eller det kan medbringes til convention i Middelfart.

mandag den 30. august 2010

Asger


Jeg fik en opgave med at lave en dåbsbog. Hun havde købt bogen og papiret, så det var bare at gå i gang :-) Jeg har godt nok været et stykke tid undervejs med den, men jeg tror at det er fordi jeg ikke selv kunne bestemme papir. Men nu er den klar og så håber jeg at hun bliver tilfreds.

søndag den 22. august 2010

Bryllup


Da vi var ved en bustation, et stykke udenfor byen, hørte vi noget musik. Da vi kom derhen, viste det sig at det var et bryllup. Vi blev straks inviteret indenfor og så brudeparret og bagefter udenfor og spise. Hvem ville invitere en fremmed inder til bryllup i Danmark?
Det var en uventet og helt speciel oplevelse - af de store og gode :-)

lørdag den 21. august 2010

I gang igen


Ja der har været stille et godt stykke tid, her på bloggen.Jeg har fået scrappet en del, men ikke noget som er "blogvenligt" :-) Har bl.a. lavet minialbum på 22 sider, hele to styk 20x20. Så det er vel så som så med ordet mini i den forbindelse.Derudover har jeg fået lavet en del kort, men LO har det knebet med. Det er ikke fordi jeg mangler billeder, men tiden har ikke rigtig været til fordybelse i scrap. Men nu er jeg vist ved at komme i omdrejninger for alvor.
Jeg har stadig rigtig mange foto fra Indien og Kina, så dem vil jeg koncentrere mig om den næste tid.
Multiscrap holder crop i dag, men jeg deltager ikke. Jeg skal også på arbejde i morgen, så 10 timers crop er ikke lige det der står øverst pt. Men mon ikke at Iben holder flere crop, som jeg så kan deltage i.Jeg var lige en kort tur derovre og hilse på, fordi Majer, på sin blog, har et link til hvordan man laver nogle blomster af juiceposer. Men jeg har ikke kunnet åbne det link, så jeg har ved at få et hysterisk anfald :-) Så jeg var lige en tur om Iben og Majer fik fortalt mig, hvordan de er blevet til.
Materialer: Papir fra My Minds Eye, bånd og blomst fra Indien.

torsdag den 19. august 2010

Fødselsdag


www.multiscrap.blogspot.com

Mulrtscrap holder 6 års fødselsdag i denne uge og har en blogcandy. Jeg går gerne over gaden og henter den :-)

søndag den 20. juni 2010

Indbrud


Selvom mit hus var rodet til efter indbrud, var jeg da alligevel nærværende nok til at tage billeder :-) Jeg tror nu ikke at politimanden havde været ude for at få taget billeder af sine hænder før, men hvor ofte har man lige chancen for at få sådanne foto?

lørdag den 19. juni 2010

Bordkort


Min fars fødselsdag nærmer sig og jeg lovede at lave bordkort. Her er et lille kik. Nu er den der laksefarve ikke lige mig, men det er den farve dug og servietter er i. Det var min far der selv valgte at der skulle være en blomst på. Jeg har sat sommerfugl på (som på indbydelserne) og printet navnene ogg limet dem på.

onsdag den 16. juni 2010

Guld


Langt de fleste indiske kvinder går med disse øreringe og ringe på tæerne. I Madurai faldt jeg i snak med en kvinde og så benyttede jeg anledningen til at få et par nærbilleder.
Multiscrap har lige haft en skitsekonkurrence, så dette LO er lavet til. Sørme om jeg ikke vandt :-)
Billedet af dette LO er taget indendørs, da det øste ned ned. Pletterne er regndråber, for jeg troede at jeg kunne tage billedet i døren, men den gik ikke :-)

mandag den 14. juni 2010

Samosa


Her fik vi samosaer og drak te. Samosaerne var rigtig gode, men stærke!

søndag den 13. juni 2010

Tim Holtz kort


Jeg har fået lavet en del kort på det sidste. Her er to af dem hvor jeg har brugt papiret fra Tim Holtz blokken " Lost and Found" Jeg er altså fuldstændig vild med det papir!!! Så jeg måtte jo købe to blokke :-) Et til at bruge til scrap og den anden blok bare til nydning :-) Ja ja jeg ved godt at det er skørt osv. men det er altså den mest fantastiske blok papir jeg har set MEGET længe. Nå men nu har jeg taget hul på den ene blok og lavet en del kort. Papiret som disse to kort er lavet af, har slet ikke brug for noget pynt, men jeg har dog lige givet det lidt snor.

lørdag den 12. juni 2010

Morgenmad og frokost



Jeg har haft disse to LO liggende i månedsvis, hvor jeg kun har manglet teksten. Nu har jeg så langt om længe fået skrevet et par ord. Jeg har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle proppe på af pynt og det endte altså med ... ingenting. Det er som om at nogen foto bare "kræver" kun at være sig selv og ikke alt muligt dims. Nu er det ikke jordens bedste billeder, men de her vil altså stå alene - og det har de fået lov til :-)

fredag den 11. juni 2010

Billetsalg


Nå... jeg vil alligevel ikke lægge mig til at sove uden at slutte af med et LO fra Indien :-)

Cykel


Lige lidt andet end inderbilleder. Jeg har lavet dette LO vist nok i forbindelse med et cybercrop. Det må have været efter en skitse, for det er ikke lige den sædvanlige stil. Jeg er stadig ikke voldsomt vild med så meget plads uden noget på :-)

Foto: Per F.Andersen

Dreng



Har brugt lidt Tamilavis, stemplet med mit navn (på Tamil lavet i Indien), og de små sølvembossede ting er også købt i Indien

Foto: Per F.Andersen

søndag den 6. juni 2010

Invitation


Min far fylder 80 så jeg lavede en stak indbydelser. Han går meget op i sin have og drivhus, så var dette stempel jo lige på sin plads. Når jeg får at vide hvad farve dug/blomster der kommer på bordet, skal jeg have lavet nogle bordkort.

Kokosnødder


Syd Indien svømmer i kokosnødder! Overalt kan man købe en kokosnød hvor toppen er hugget af og et sugerør er stukket i. Der er ikke noget der hedder returpant, så de bliver smidt og der ligger store stakke med skaller. Hmm gad vide om de ikke også bruger dem til noget?

fredag den 4. juni 2010

Tempelridder


Det her foto er jeg helt vild med. Er han ikke bare dejlig? :-)Trods den tunge vægt på hovedet, stoppede han op, da han så jeg tog billeder. Så fik han rigtig stillet sig an og gav sig god tid.

søndag den 16. maj 2010

Nøglehuller - igen


Sådan er mine nøglehuller nu. Jeg tog en flad køleskabsmagnet og satte nøglehullerne på og så gennem bigshotten og vupti.... så fik jeg da hullerne. Har så tegnet og klippet rundt om hullet og så div. Tim Holtz farver på. Jeg har kørt en del gennem maskinen, for der gik lige nogle stykker til, før jeg fik den farve jeg ville have. De er nu stadig noget blege i det, men øvelse gør mester :-)Jeg tror nu nok at jeg på sigt vil investere i "pynten" omkring hullet. Men nu kan jeg da bruge de famøse huller :-)
På billedet er der også lige nogle tandhjul, også Tim Holtz dies. Nu hvor jeg var i gang med at sværte nøglehullerne, så kunne jeg jo også lige give tandhjulene en omgang. Men der skal nu eksperimenteres noget mere med farverne, for de er ikke helt som jeg vil have dem endnu.
Hvor er det egentlig utroligt at sådan noget som et par huller, kan være årsag til blogindlæg og mange spørgsmål.Faktisk er det meste af de sidste to dage gået med at bekymre sig om nøglehuller, eksperimentere med nøglehuller, stille spørgsmål om nøglehuller,føre telefonsamtaler om nøglehuller, drømme om nøglehuller og nu sidder jeg og har taget foto af dem + skriver et blogindlæg. Jeg er vist ikke helt normal :-))

fredag den 14. maj 2010

Dagens gode grin



Dagens gode grin må være det her! Endelig fik jeg mine nøglehuller og det er hvad det hedder - HULLER! :-)Hastværk er lastværk og jeg troede at det var dies som det så ud uden på pakken. Jeg blev noget lang i ansigtet da jeg vendte pakken om og så at det reelt kun er to nøglehuller på henholdvis 2,5 cm og 3,5 cm :-))Jeg kunne selvfølgelig have læst uden på æsken hvor der står" Movers og Shapers, Repositonable Magnetic Dies, use with all movers og shapers base dies"
Så nu er konen her ejer af to huller som jeg ikke kan bruge. Jeg aner ikke hvad der skal til for at de kan blive aktiveret. Men det finder jeg vel ud af.
Rigtig mange gange har jeg grint godt af andres fejlkøb, hvor de fik noget helt andet end det de troede det var. Jeg har såmænd også engang bestilt et minialbum. Det var så lille at det kunne komme gennem min brevsprække og da jeg pakkede op, var det lige før jeg måtte have en lup frem. Der havde jeg bestilt UDEN at læse alt hvad der stod om det - bl.a. sådan noget som mål :-)
Hvis der er nogen der har læst hertil, så er jeg MEGET modtagelig for tips til, hvad jeg skal have for at lave de forbaskede nøglehuller :-)

søndag den 9. maj 2010

11 timer


Hvis du engang kommer til Indien, så husk at tage en tur med toget! Det er en helt speciel oplevelse.

Jeg har lige lavet en stak indbydelseskort til min fars fødselsdag, så lidt scrap laver jeg da. Jeg har også en 5-6 LO liggende som kun er halvfærdige. Jeg flytter bare rundt med dem og kan ikke få dem færdig. Hmmm... måske skulle jeg sætte en deadline på?

tirsdag den 4. maj 2010

fredag den 30. april 2010

India


Jeg lavede dette LO da Scrapsisters havde cybercrop i sidste uge. Denne opgave gik ud på at vælge mindst tre farver ud af seks.Der er tryk på farverne, men det er der jo ogaå på billedet.

mandag den 26. april 2010

Tamilscrap


Efter jeg havde købt ind hos ham, kunne han vist godt lukke butikken een uge :-) Det var indkøb a la 5 af den, 10 af den... osv. Men det er jo med at købe noget der kan bruges til scrap, når det nu sådan ligger og stritter.Han var meget nøjagtig med at skrive op og tælle sammen.

Jeg har nu fået fremkaldt nogle foto fra turen til sydindien. Sådan omkring de 220 stykker i 15x20 og så lige en stak i alm. størrelse. Jeg er altså ret glad for den store størrelse, men det kræver selvfølgelig at billederne er rimelig gode. Denne gang har jeg fået fremkaldt en masse portrætfoto. Så det er nok det som der vil komme mest af på min blog, det næste lange stykke tid. Men sådan er det vel, nu hvor jeg ikke har småbørn eller husdyr :-)

mandag den 19. april 2010

Æg


Tekst:"Når jeg er ude at rejse spiser jeg aldrig æg. Her er et foto af hvorfor....
De æg der serveres kommer jo et sted fra og det kunne være herfra, hvor æggene står i 40 graders varme og høj sol. Måske kommer de fra den nederste række i bunden?"

Jeg har været ude at rejse efter at jeg lavede dette LO og for første gang spiste jeg æg.Det var nu også kun fordi at maden var så stærk at den var uspiselig. I længden er det lidt træls kun at spise ris og bananer :-) Der skete ikke noget ved min æggespisning, men mens jeg spiste, tænkte jeg på de der stakke af æg :-)

Jeg fik brugt en stribe eyelets - åhh DET var godt. Det er en af de ting som jeg er frygtelig dårlig til at bruge. Jeg har masser af dem, så det er vist kun dovenskab jeg kan bruge som undskyldning.

søndag den 18. april 2010

Hoteltyv



Tekst:" På et hotel i Calicut i sydindien, var der mange aber. De var store og var meget generende for personalet. Gæsterne var godt underholdt, men det var dog med at passe godt på pung, briller osv. Personalet havde det største besvær med at holde aberne væk fra borde og mad. Når aberne hoppede op på bordene, var det ikke med forsigtighed og ting røg på gulvet. Selvom personalet smed vand efter dem, kom de hurtigt tilbage og forsatte deres tyvetogt."

Stempler


Her er så de to stempler jeg fik lavet i sydindien. Det er på henholdsvis Tamil og Malayalam.De ligner nu hinanden en del. For dem der ikke kan læse det så står der "Kirsten Gro" på begge stempler. Det er en meget dekorativ skrift, så jeg vil bruge den i kanter på LO, tags osv.

lørdag den 10. april 2010

Rejseindkøb


Så har jeg været nogle uger i Indien (igen) Denne gang var vi i det sydligste af Indien. Vil lige nævne at der er lunt pt. Nogle dage var der 45 grader! Men varmen var altid over de 35 grader.
Scrap kan findes alle steder og her er et billede af noget af det som jeg købte med hjem. Stofroser, nøglehuller, håndtag, smalt og bredt bånd, snor, metalembossede små religiøse figurer, bling og de lange i baggrunden er nogle båndstrimler ( beregnet til blomsterbuketter) Derudover nogle forskellige aviser/blade med deres skrift.Fik lavet to stempler dernede. Skal lige have taget foto af aftrykkene, så kommer de her på bloggen.
Jeg fik taget rigtig mange billeder, som nu skal ses igennem og jeg skal have fundet ud af hvilke jeg vil have fremkaldt så de kan bruges til LO.

søndag den 21. februar 2010

Den lille butik


Det her har jeg lavet for lang tid siden og har vist ikke vist det før.
Jeg har stadig rigtig mange billeder fra Indien - heldigvis, for jeg nyder at bruge dem til scrap. I det hele taget har jeg et væld af foto fra alle mulige ferier,så det varer vist nogle år inden de er brugt. Hvis det da nogensinde sker :-)

Hamburg


Jeg er ved at rydde op på min pc og fandt så lige dette. Meget atypisk, men det er skam mit :-) Jeg ved ikke lige hvad jeg skal mene, men det er ikke dybt rædselsfuldt :-)

mandag den 8. februar 2010

Salg

Køber betaler porto. Kan medbringes til convention i Middelfart.


Krone 25 kr



Clips 25 kr.SOLGT



Alfabet bogstaverne er 2,5 cm høje, 150 kr.SOLGT



Stempler 150 kr.

Båndtaske


Jeg har altid opbevaret mine bånd i et par æsker. Men der kom altid hurtigt rod i dem. Jeg har ellers smågrint lidt af de der tasker med huller i, til bånd. Men da Iben havde udsalg og der kun stod en enkelt taske, ja så slog jeg til. Den er intet mindre end genial!! Hold da helt op hvor kan der være meget bånd i den. I forhold til de to kasser jeg havde i forvejen, så er den her godt nok pladsbesparende.

lørdag den 30. januar 2010

Kina


Dette LO har jeg lavet for en god tid siden. Hmm ved ikke lige om jeg er helt vild med den stil :-)
Selvom min blog er noget død i det for tiden, så er det ikke fordi der ikke sker noget på scrapfronten. Men lyset... lyset... Jeg er altså ikke glad for at tage billeder af mit scrap med blitz og jeg er på arbejde der hvor der er dagslys.Nå men i morgen søndag, kan jeg vel komme til at tage nogle billeder - hvis det ikke begynder at sne for meget igen.
Jeg er stoppet som designer for Scrapsisters, men jeg har også været med næsten fra starten, så det må række.
Jeg har fået lavet 400 kort til Berit/cancerkort, det er da et par stykker :-)

søndag den 10. januar 2010

Scrapjulefrokost



2 mandelgaver og 33 scrappakker til fem mennesker - ikke så dårligt :-) Nederste billede viser min "høst" Dimsen i øverste venstre hjørne (drager mm) er en specialgave fra Pernille. Inden Anne lukkede Paperfarm havde hun købt gaver ind til vores pakkespil. Det er hun altså bare god til! Nu hvor butikken er lukket har vi så besluttet at vi hver især køber gaver for 200 kr, så der også bliver noget at spille om den kommende jul :-)