lørdag den 25. august 2007

Toiletter i Kina


Toiletter udenlands kan være noget af en blandet oplevelse. Nu betragter jeg mig ikke som specielt sart, men....... Disse to LO er med billeder fra et offentligt toilet i Kina. Der er det specielle ved dem at døre er ganske fraværende. Der er lige en lille halvmur mellem gæsterne og det er så det. Inden man går ind, betaler man penge og får udleveret en lille bitte pakker servietter. Indholdet rækker ikke engang til en mindre snue og slet ikke til en lind feriemave! Men hjemmefra havde jeg toiletpapir med i små pakker. Papir plejer at være en mangelvare langt ude i samfundet. Første gang jeg var på et dørløst toilet var jeg grumme naiv!! Der var ikke optaget i den midterste bås, så der satte jeg mig på hug. Jeg ved ikke hvor andre kikker hen når de sidder sådan, men jeg sad og gloede ned i renden - DUMT - DUMT!! For med få minutters mellemrum bliver der automatisk skyllet vand gennem renden. Ganske smart med vandet og utrolig oplysende hvad de forangående har ladet dumpe derned :-) De havde IKKE lind mave :-)
Når jeg ville vise at "båsen" var optaget satte jeg min rygsæk, sådan at den var synlig fra gangen når der kom andre ind. Men hvad er det lige der sker når en Kineser går forbi - de scanner overfladisk og konstaterer at der er der optaget. Men når jeg er lyshåret, så bakker de lige en gang tilbage og kikker en ekstra gang, sådan bare for at tjekke de så rigtigt første gang. Det blev bedre med tiden, de der dørløse toiletter, men hvor var jeg glad da jeg kom hjem og døren kunne låses :-)

11 kommentarer:

Annika sagde ...

og hvor er jeg glad for teksten til dine LOs *GG*
Info jeg bestemt vil have i baghovedet hvis jeg en dag skulle komme forbi den vej "ved et uheld" ;)

Elsker dine specielle billeder og historier.

Anne Thormose sagde ...

Det er altså nogle fantastiske feriebilleder, du får taget - meget mere sigende end "almindelige" turistfotografier.

Annette sagde ...

ha ha ha... hvor skønt.
Sjov historie, og skønne billeder.
Er glad for det ikke var mig der skulle på toilettet.
Det er lidt i stil med offentlige toiletter i Tyrkiet... jeg kunne godt vente til jeg kom tilbage til vores hotel.

Kirsten Gro sagde ...

Med MEGET lind mave, så er det bare med at finde et toilet :-)

Ragna sagde ...

Er godt klar over, at temaet Kina, passer godt til farverne sort og hvid, men jeg er nu stadigvæk imponeret over, at du kan få så flotte ting ud af kun de to farver. Jeg anså bestemt din udfordring for stort set umulig for få dage siden.
Ragna

Henriette sagde ...

Ihh Kirsten.

Elsker at høre om dine oplevelser fra de fjerne verdenshjørner! Er nok selv for meget luksus-dyr til at kunne tage afsted! Derfor er det også så fedt at høre om historierne og ikke mindst se dine fantastiske billeder.

Henriette

Majer sagde ...

For fanden Kirsten. Det er sgu da de vildeste billeder du har taget. De toiletter kunne give mig forstoppelse ;-)

Charlotte Ravn sagde ...

Adrrrrr.. jeg tror jeg kunne holde mig meget længe. Du ta'r ski da billeder af de mest utrolige ting Kirsten :)

Anonym sagde ...

Skide godt, Kirsten :O)
Fantastiske billeder du tager ! Og du er bare SÅ god til at fortælle!
Jeg ville håbe, at jeg kunne holde mig i den givne situation !

Mia sagde ...

Hej Kirsten

Geniale sider! Har prøvet noget ligenende på Bali - det tager altså lidt tid før man kan "fungere" med det!
Fin blog...sætter dig lige på min blogliste!
Knus Mia (GQ)

MH72 sagde ...

Ahhh - jeg er altså ikke helt sikker på at jeg havde gjort det. Eller det vil sige... selvfølgelig havde jeg det. Men jeg ville have hadet det :-)