søndag den 27. december 2009

Kvinde



Foto: Per F.Andersen

I dag er der cybercrop på Scrapsisters. Jeg har kun fået lavet eet LO, så det er ikke fordi jeg har været meget aktiv. Der er et par opgaver mere, som jeg egentlig godt vil lave, men jeg tuller rundt om både foto og papir, det bliver ikke til så meget andet - endnu. Heldigvis er deadline først i morgen kl. 18.00, så der er da håb om at jeg når bare eet enkelt LO mere.

lørdag den 26. december 2009

Drømme


Curly/Pernille kom med det her foto hun havde taget i Spanien. Hun mente lige at det ville være noget for mig at scrappe. Det er da til at blive i godt humør af, det foto :-) Desværre havde jeg ikke en "smækker" kvinde jeg kunne sætte over ham og heller ikke en pels til fruen.

torsdag den 24. december 2009

Butik



God jul til jer der kommer her forbi.

mandag den 21. december 2009

Perler


På Sisters var der en opgave der hed at man skulle bruge perler, altså dem med hul i. Jeg var heldig at jeg havde en ødelagt perlekrans liggende og den passede lige til billedet. De "blomster" der er på er nogen som jeg købte på et marked i sydindien. De er noget anmasende i farverne, men de passer godt til de billeder jeg tog.Jeg købte en del poser, så jeg har nok til langt ud i tiden.
Jeg har fået lavet ikke mindre end fem LO til en opgave på Scrapsisters. De bliver nok vist derinde i januar og så kan jeg sætte dem på bloggen til februar.

fredag den 18. december 2009

Bundi


Dette LO lavede jeg helt tilbage i august og har vist ikke vist det før.Det er altid mere svært at lave LO med mænd. Det er som om at blomster og for meget dims ikke rigtig passer. Men jeg er glad for dette LO og der har været en fornøjelse at lave det.
Jeg er ikke gået i stå med at scrappe, men bloggen har bare ikke været det vigtigste når jeg havde tid i overskud. Jeg havde egentlig plan om at lave en julekalender i år. Billederne der skal bruges er klar til en julehistorie, men det bliver ikke lige denne jul at jeg får den lavet. Måske skulle jeg starte på at få den lavet i januar, så den er klar til næste jul :-)

torsdag den 10. december 2009

Ups

Verden flyver afsted og jeg får slet ikke skrevet noget til bloggen. Arbejdet tager en meget god bid af min tid og jeg har også været en tur i sydindien en 18 dages tid. Indien kommer der helt sikkert en del LO med. Nu har jeg været beskeden denne gang har kun fremkaldt et par hundrede. Mådehold :-)Selvom jeg ikke har lagt noget her på bloggen, har jeg fået scrappet en del. Lavet omkring de 100 julekort, tre minialbum til gaver og en del LO. Men fået taget billeder af det? - øhh... Nu er det sådan at det hurtig bliver mørkt og jeg er kun hjemme i dagslys i weekenderne. Der har jeg så, meget, været ude i samfundet og hvis jeg har været hjemme, så har det stået ned i stænger.Så det har været lidt sølle.
Jeg er med i pakkekalender på Scrapsisters. Jeg pakker op hver dag (og et par gange flere gange)Jeg samler det hele, og tager d. 24/12 et billede af det hele. Lægger ikke billeder ud før, for det kan jo være at de andre får det samme som mig.
Scrapgruppen her i Odense (Pernille, Anne, Susanne, Yvonne) er jeg også på pakkekalender med. Det er altså rigtig hyggeligt med to pakkekalendere og det bliver helt sikkert en nedtur når jeg kommer frem til d.25/12.

fredag den 23. oktober 2009

Fiskemarked


Utrolig så hurtigt tiden går! Pinligt at jeg ikke har lagt noget ind i meget lang tid. Men arbejdet har taget en meget god del af mit overskud. Men nu har jeg besluttet at NU skal der være plads til scrap også. Siden jeg har lagt på bloggen sidst, har jeg da scrappet lidt. Men meget af det har være til Scrapsisters som designer.De ting kan jeg først vise på bloggen en måned efter at det har været vist hos dem. Dette LO håber jeg har været vist der hvor det skulle vises, for jeg husker ikke til hvad det blev lavet. Det er jo ikke just på den måde jeg plejer at scrappe, men jeg mener nu at det er meget "hæderligt" :-)
I anledning af udgivelsen af Holger og Mariebogen, var der et stykke med mig i en lokalavis. Hende jeg talte med, spurgte og Holger ikke gik ind i kommunalpolitik? Nu mener jeg at det er en af de ting der ikke lige ligger til Holgers højreben, men det satte mig alligevel i gang med at skrive om ham og politik. For en del år siden var jeg selv i kommunalbestyrelsen i otte år, så jeg har historier nok at tage af. Så jeg har historier i lokalavisen (igen) om Holger og kommunalvalg. Det er jo aktuelt stof, så jeg overvejer at sætte dem her på bloggen også. Min ide med denne blog var ellers at det kun skulle dreje sig om scrap, men en enkelt historie i ny og næ, går vel an?

torsdag den 24. september 2009

Kort



Ja det er ikke voldsomt meget scrap jeg får lavet for tiden :-( Men min optimisme fejler ikke noget, så jeg har meldt mig til kortudfordringen på Scrapsisters. Hver uge skal der laves tre udfordringer og sådan går det i seks uger. Første uge fik jeg lavet alle tre kort og de to af dem kan ses her.Den ene opgave var at der kun måtte bruges håndklippede/skårede ting og det blev så til dette mandekort. Den anden opgave var at lave et kort ud fra en skabelon. Jeg tænkte ellers i første omgang at det da så noget indviklet ud, at det ville jeg da ikke komme til at bruge osv. Men så tog pokker ved mig pludselig, og jeg fik ånden over mig. Jeg kom i tanke om at jeg jo kunne lave et julekort. Det er jo godt at være i god tid :-)
De næste tre udfordringer som skal afleveres i morgen tidlig, ligger det noget mere tundt med. Jeg har kun fået lavet den ene opgave, som var en æske. Nå men måske lysner det med de næste opgaver.
Nu er der snart convention i Middelfart. Min indkøbsseddel denne gang er MEGET beskeden = det eneste jeg skal have er Crackle Paint. Nå men jeg kommer jo nok hjem med en anelse mere.

mandag den 14. september 2009

Bus


Busserne på Malta er noget af en oplevelse. Både hvad angår udseende og ikke mindst deres anarkistiske måde at køre på.

søndag den 13. september 2009

Reklame


Lige et reklameindslag.
Holger og Mariebogen koster 129 kr og er på 100 sider. Jeg kan evt. tage med til convention i Middelfart.
Den er også hos Scrapsisters, Dreampaper, Iben og ligger hos tre boghandlere.

Trappe


Billedet er taget på Malta. Da Iben havde fødselsdagsscrap, gav vi hinanden den udfordring, at vi KUN måtte bruge papir fra hendes skraldespand. Undtagen baggrundskarton, det måtte godt være nyt. De dimser der er brugt udover det jeg fandt i hendes papirspand, er perler på sommerfuglene, to brads, tuch, sværte. Det var en rigtig sjov udfordring som jeg gerne gentager, Iben?

tirsdag den 8. september 2009

Opskriftbog










Nå nu er i måske blevet lidt ømme i nakken ? :-) Jeg ved simpelt hen ikke hvorfor at de kommer skævt ind, nogle af siderne. Nå men det må i leve med denne gang.
Opskriftbogen er lavet til min datter.Billederne er fra en lille blok jeg har købt hos Iben. Billeder fra blokken har jeg ladet være en del af alle sider. Jeg har stemplet de samme kanter også på alle siderne. Bogstaverne har jeg stanset ud. Selvom det er smalle bogstaver så var der ikke meget plads, så mange af titlerne er noget "Kirstenforkortede"