mandag den 24. november 2008

Nissebestand

Mutte har lagt en kommentar, som jeg lige vil svare på. Hun skriver:"Tak for de mange lækre opskrifter. Men jeg er ved at være lidt bekymret, mon der er nogle nisser tilbage når vi kommer frem til julen. Enten er de spist eller også er de flygtet!!!!!!! "
Ja der er mange som har udtrykt bekymring for nissebestanden, nu hvor disse populære opskrifter bliver udgivet.December nærmer sig også med hastige skridt, hvor det jo som regel vrimler med dem.
Men der er INGEN grund til bekymring. Når der bruges nisser i retter så sker det forunderlige at der kun kommer flere nisser.Selvfølgelig kommer der en vis nedgang i de ældste nisser, men det vil ikke kunne mærkes i julen. Nisserne rejser også over store afstande, så der vil også være en del imigration her i december. Der er dog en lille ulempe og det er hvis det er meget eksotiske nisser, kan de være mere naturlig krydret, så retten skal færre krydderier. Men brug trygt udenlandske nisser, de er nissekontrolleret.
Nisser flygter IKKE, de står fast nu hvor julen står for døren. De bliver på deres plads.
Så brug trygt nisser i din mad, for der vil stadig være mange i december.

5 kommentarer:

Mutte sagde ...

Så kan jeg jo rolig slå den bekymring ud af hovedet. Så jeg tror at menuen i aften skal være nisser i karry

madamtridse sagde ...

Ih sikke mange skønne opskrifter du har fået lavet. Jeg vil prøve nisser i karry imorgen.
Nu skriver du at skovnisser kan bruges. Igår da jeg var ude,at gå en tur ved stranden fandt jeg nogle små strandnisser, jeg tænkte om de mon kunne bruges eller de er måske for salte ?
Forsat god dag. :)

Kirsten Gro sagde ...

Kjære madamtridse
Strandnisser kan du sgatens bruge. Men som du selv skriver, så kan de være ret salte og bør måske vandes ud i sødmælk før de bruges. Rensningen af strandnisser er vigtig, særlig at tang og sand fjernes fra deres skæg. Træskoene bør heller ikke anvendes, da de er meget bløde og derfor let giver splinter i maden.

Cowgirl sagde ...

"Træskoene bør heller ikke anvendes, da de er meget bløde og derfor let giver splinter i maden"
Jammen det er jo forrygende som du svinger om dig med gode råd...Siden vi begyndte med dine nisseopskrifter har der været helt roligt her på gården. I aften står den på brændende kærlighedsnisser...opskriften fandt jeg i oldemors gamle kogebog !!!

Karina sagde ...

Hi hi, ja så kan vi jo alle være rolige igen ; )