torsdag den 29. november 2012

Nisseopskrifter

Det med at blogge, det har været noget glemt. Ikke fordi jeg ikke har lavet masser af scrap, men så skal der jo tages billede, sættes ind og skrives. Ak ja .......
Men nu er julemåneden jo ved at være der, så jeg tænkte at en genudsendelse af mine nisseopskrifter, blandet med nye og lækre retter ville være passende.
I årets løb har jeg lavet flere album til gaver og et utal af minialbum, hvor mange af dem også har været gaver. Jeg har masser af foto liggende, men jeg har ikke rigtig fået lavet nogen LO.
Her den sidste tid har jeg været begravet i juledims. Jeg har begået omkring de 500 julekort og næsten lige så mange helårskort. Nu er det ikke fordi jeg sender mange julekort, men jeg har ladet mig lokke til at være med på H.C.Andersens julemarked i Odense, de næste to weekender. Jeg forventer nu ikke noget særligt salg, men jeg kan jo ikke troppe op med en lille forkølet æske med 50 julekort. Der skal altså en del kort til, for at det ser ud af noget. Nå men nu har jeg sikkert julekort til de næste mange år, og det er jo ikke så ringe.
Jeg er forresten blevet "Kongelig Hofleverandør".... bum bum...... Ja det lyder af noget ikke? En jeg kender har en faster, som har passet prinserne i mange år. Hun skal sende julekort til dem og det har jeg så fået æren af at begå ...... så lidt leverandør er det da :-))
Nå men det er skriverierne for denne gang, måske er der ikke nogen overhovedet som læser dette indlæg, nu hvor jeg har været så længe væk.

5 kommentarer:

Dorit sagde ...

Jeg har læst det, og har ikke kunnet forstå, hvor du var hende, måske på en årsrejse !!
Men hygligt at møde dig igen. Man kan jo godt være stolt at, sådan at kende en kgl. hofleverandør :-D

Dorit sagde ...

- Nej, hvor pinligt, det hedder da "henne" :-((

Hanne Funch/Fruscrap sagde ...

Selvfølgelig bliver der læst med. Venter altid spændt på om der kommer en opfølgning på Holger og Marie. Eller en fotoserie om en dåseskinke.
Ja, det undre ikke mig at du lige laver 500 julekort. Nu var du jo lige så godt igang ik` ;-)

Anne Thormose sagde ...

Hmmm.... var det ikke noget med, at du skulle dele din nye titel med din underleverandør?! ;o)

Vi satser på, at kigge forbi din lille bod på søndag - Jan vil gerne se, hvad "Festskinken" laver. ;o)

Kirsten Gro sagde ...

UNDSKYLD Anne! Jeg glemte at skrive at du var underleverandør på det ene kort med en lille bamse.