Tekst på LO:
Nå ja, måske en anelse overdrevet med en overskrift hvor der står drab, men det var i syd Indien det skete.
En sen aften da jeg var gået i seng på hotellet, og var lige ved at sove, kunne jeg mærke noget der bevægede sig op af min ryg, under natkjolen. Jeg sprang ud af sengen og rystede natkjolen og gik så i seng igen. Hvad det var vidste jeg ikke, for der var total mørkt i værelset og jeg kunne ikke lige finde kontakten. Næste morgen ville jeg rydde op i min rygsæk, inden turen gik ud i byen. Ja og hvad var det som jeg stak fingrene i…… en mus! Rygsækken havde stået åben ved siden af min seng, så da jeg hoppede og rystede min natkjole, må musen være røget ned i den åbne rygsæk.