Disse LO har jeg lavet for lang tid siden, og de ligger i Gypsy´s galleri. Når de nu bliver "luftet" her på min blog, er det fordi der er en sjov ny historie til dem.
I dag var jeg til en fødselsdag og sad overfor en mand. Jeg mente ikke at have mødt ham før, men det havde jeg. I tidernes morgen (1975) var vi sammen gennem en fælles bekendt. Jeg kom i tanke om disse foto og spurgte om det var ham der havde taget dem. Det kunne han nu ikke huske. Men her hvor jeg kom hjem, kikkede jeg på bagsiden af de foto og der står hans navn. Det er da ret sjovt når verden slår sløjfer, et smut tilbage i tiden.
Det er noget frygtelig grimt papir, som jeg har brugt til disse LO. Men det er helt med vilje, for det var nogen gyselige farver vi havde i det hus. Mønstrene/farverne på papiret passer også godt til den tid. Nu hvor jeg ser det igen kommer jeg til at tænke på hvor mageligt jeg lever nu - træk og slip - indlagt vand - vaskemaskine og ikke mindst strøm! Selv når jeg ikke lige ser på disse foto, så tænker jeg af og til på hvor nemt alt er nu. Dejligt at være fri for at skulle udendørs for at pumpe vand op, ikke skulle rage rundt efter tændstikker for at tænde lys, at have en dims at trække op på toilettet, så det hele bare forsvinder, ikke noget med at skulle grave hul og så bære en fyldt lokumsspand ud til hullet. Ja meget er blevet meget lettere.
1 kommentar:
Sådan en historie fascinerer mig ! Tænk jeres veje krydsedes i 1975, og nu igen. Det er underligt at tænke på, hvilke veje i hver især har bevæget jer inden I mødes igen ! Man kan blive helt tummelumsk oppe i hjernevindingerne, når man tænker på det.
Godt nytår Kirsten !
Send en kommentar