lørdag den 31. maj 2008
New York Police
Jeg spurgte og fik lov til at tage et foto af ham. Jeg elsker de reflekser han har i solbrillerne :-)
fredag den 30. maj 2008
Gevinst fra Hobbyboden
torsdag den 29. maj 2008
Turban
Det er over et år siden at jeg lavede dette LO. Nu bliver det lige luftet igen for det er et af dem som jeg er meget glad for.
D. 22/6 er der Cybercrop på Scrapsisters og det er Anne Thormose og jeg der står for det denne gang. Vi har fået rigtig mange sponsorer til dagen, så husk at sætte x i kalenderen.
Jeg er i fuld gang med at lave inspirationsforslag til dagen, det samme er Anne. Måske kan jeg få Rosa brugt i en eller anden sammenhæng? :-)
Der bliver hele 8 opgaver og husk... du kan lave een eller dem alle.
tirsdag den 27. maj 2008
mandag den 26. maj 2008
søndag den 25. maj 2008
Rosa er klar til scrap
Rosa var blevet en lille tør muggen knalling. Så var det jeg tænkte at det måtte udnyttes. Jeg har så presset hende i den der blomster presse fra Panduro. 1 min på 900w og så er hun klar til at komme på en scrapside.Hvis der nu er en eller anden deer tænker at det kan man da ikke og det vil da ikke gå godt når hun kommer på en papirside... Til jer vil jeg sige at en ½ skive sønderjysk rugbrød, stadig sidder fint på et LO. Så lykkes det vel også med et indtørret presset jordbær :-)
torsdag den 22. maj 2008
Rosa dag 9
Nu er Rosa svundet meget ind og fylder ikke meget. Faktisk er hun ved at være en tør knalling :-) Måske kan hun bruges på et LO, hvis hun får lov til at ligge et par dage mere? Det kan være at jeg måske skulle have presset hende lidt flad først. Hmmmm.... det kan vel også lade sig gøre at mase hende flad når hun er helt tør?
Skilt
onsdag den 21. maj 2008
Harlemdør
Jeg tog billedet af denne dør i New York, Harlem. Den var bare ikke til at stå for. Da jeg så den, satte den en hel film i gang inde i mit hoved. Jeg kunne lige se for mig at den kunne bruges en mørk aften, i en lumsk film.
På Scrapcat i weekenden vandt jeg en præmie for dette LO. Ja det vil sige at det var lodtrækning. Så det var heldet der afgjorde at det var dette LO og ikke en afstemning hvor der belv tilkendegivet om folk kunne li´ den eller ej. Men pyt, jeg glæder mig til at få en præmie fra Hobbyboden.
tirsdag den 20. maj 2008
mandag den 19. maj 2008
Empire State Building
En hel fantastisk udsigt fra toppen af Empire State Building! Men det var lidt af en sen proces at komme derop. Vi blev alle fotograferet og tjekket i alle ender og kanter, før vi fik lov til at komme op. 11 september er stadig meget nærværende. De første 35 etager kunne jeg følge med, men så gik det så stærkt med at komme de sidste små hundrede etager op at den kun viste hver 10 etage. Det gik MEGET hurtigt :-) Det var rimelig klart i vejret, så der var et hel fantastisk udsyn over New York.
Rosa dag 6
søndag den 18. maj 2008
Pingvin
Der har været cybercrop på Scrapcat i denne weekend og jeg deltog med bl.a. dette LO. Jeg var ude i samfundet hele dagen i går, så jeg kom først i gang med opgaverne i morges.
Pingvinerne går bag glas i Odense zoo og det er ikke det letteste at tage foto gennem. Grunden til at dette blev hæderligt, var at den lænede sig helt op af glasset.
Denne opgave gik ud på at der var en liste med otte ting, hvoraf man mindst skulle vælge de fem, til at bruge på LO´ et og der måtte ikke bruges mønstret papir.. Jeg valgte to stykker bånd, fem brads, maling, to chipboards, et stempel og to forskellige slags tekst i overskriften. Bogstaverne er fra spil som jeg har købt i genbrug. Det er bare lykken at finde et spil, hvor noget af det mangler. Så kan man nemlig få det til ingen penge :-)
lørdag den 17. maj 2008
torsdag den 15. maj 2008
Rosa dag 3
onsdag den 14. maj 2008
tirsdag den 13. maj 2008
Rosa dag 1
I dag var jeg til møde og der blev bl.a. serveret frugt. Jordbær var der og de var store og flotte. Jeg var helt klar over at det nok ikke blev den store oplevelse med sådan nogle importerede nogen. Ganske rigtigt, de smagte ikke af det mindste. Men særlig eet jordbær lå og kaldte på mig :-) Så det blev forsigtigt viklet ind i en serviet og hjembragt. Her er det første foto af Rosa. Hun kommer fra Spanien og ligger nu og hviler sig, på en tallerken, i min vindueskarm i køkkenet. Hun får ikke sol, men underholdning.
Leverpostejmaden var noget sejlivet og ændrede sig næsten ikke. Nu prøver jeg med Rosa. Måske sker der ændringer af hendes udseende, lidt hurtigere? Jeg vil sætte et nyt foto ind hver dag, indtil... Tjahh forventer at hun er helt død og borte inden min fødselsdag d. 29/5. Tror ikke at kommende gæster er voldsomt interesseret i mit projekt. Nå... hmm.... jeg kunne selvfølgelig flytte hende :-) Men mon dog ikke at hun kun er en muggen klat om en uges tid?
Marie og havenisser
Her er den første af ni historier om Marie og forhaven. Der er ikke foto til nogen af dem, for jeg har ikke fået taget billeder af div. ting i miniaturestørrelse. Jeg kunne selvfølgelig have taget foto af det, i naturlig størrelse. Men nu er jeg startet på at det er dukkehusstørrelse at tingene er i, så det vil jeg også fortsætte med.
Her er den første historie.
Her er den første historie.
mandag den 12. maj 2008
Marie har havekuller
Der er gået forår i Marie, så hun er gået i gang med forhaven. En af dagene starter ni historier om Maries haveprojekt. Det er noget som udvikler sig. Marie og hendes kusine Erna er meget begejstrede. Holger..... han brummer og mener at det er noget han får mavesår af.
Jeg er ved at lægge sidste hånd på de ni historier. Jeg laver dem stadig på A4 ark og de næste historier bliver uden foto.
Jeg er ved at lægge sidste hånd på de ni historier. Jeg laver dem stadig på A4 ark og de næste historier bliver uden foto.
fredag den 9. maj 2008
Grafitti
søndag den 4. maj 2008
fredag den 2. maj 2008
6x12
torsdag den 1. maj 2008
Ny Award
Værtindegave
Sidst vi scrappede sammen, var det Susanne som kom med en udfordring til os " Lav en værtindegave og brug eyelets" Jeg har fået mig en Crop a Dile der skulle kunne lave huller i metal og tykt pap. Det skulle afprøves. Denne lille zinkbeholder har fået eyelets rundt i kanten og bast igennem. Det store hjerte har fået en gang glimmer bronzespray og bast gennem begge hjerter.
Jeg må sige at det værktøj dog er noget af det mest smarte. Den glider som smør gennem det hele! Jeg har ellers haft svært ved at bruge de eyelets jeg har liggende. Men nu tror jeg snart at jeg kommer til at mangle :-)
Mælkekrukker
Dette foto har jeg haft liggende fremme meget længe. Jeg synes at de krukker er så smukke. Indholdet kan diskuteres, for de var fyldt med mælk. De stod dagen lang i bagende sol. Men teen smagte rigtig godt. Måske var det mælken eller de "lettere" snavsede teglas som gav "lind" mave. At rejse er at leve! :-)
Tid
Ibens opgave 7 var overskriften "Tid" og der skulle bruges syv foto fra den dag i Februar, hvor man skulle tage et foto hver vågne time. Alle foto skulle kunne ses og der måtte ikke skæres i dem. Dette var så mit forslag til en løsning. Havde også tænkt på at lave sådan en foldefidus til dem. Men det er nu ikke særlig smart at LO´et skal op af plastiklommen, for at man kan se billederne.
Opgave 8 er jeg ved at samle sammen til. Så må jeg se om jeg får startet på det i dag. Det er nok nødvendigt hvis jeg vil deltage, for den næste uges tid er meget pakket tidsmæssigt.
Har lige i dag lagt sidste hånd på 82 kort :-) Så er der da lidt lager. En boghandel i Odense og en i København har dem til salg. Når jeg så også lige skal have lidt til det "løse" salg, ja så er det godt med lidt i reserve.
Abonner på:
Opslag (Atom)