torsdag den 16. august 2007

Kineserkvinde

Det her foto er noget helt specielt. På gaden i Kina, blev jeg stoppet af denne kvinde og hun sagde noget i rivende hast - på kinesisk. Jeg slog ud med armene og fandt en grimasse som kunne signalere at jeg ikke forstod det mindste og for at gøre det grundigt, sagde jeg lidt på dansk. Så pegede hun på sit håndled, så hun spurgte måske om hvad klokken var. Jeg trak op i ærmet og viste hende mit ur. Så smilede hun over det hele og sagde noget meget langt - og blev ved og ved og ved :-) Jeg sagde nogle flere sætninger på dansk, hun smilede og sagde endnu mere på kinesisk. Det må have set morsomt ud :-) Jeg pegede på mit camera og så på hende, den forstod hun og stillede op. Utroligt hvad et så gammelt ansigt har af historier i sig. Måske har hun hilst på Mao, været på genopdragelseslejr eller hvor var hun under kulturrevolitionen?Jeg elsker det foto!
Kinategnene er fra en bog, købt i Kina.

Ingen kommentarer: